Naturtræf - forår 2021

I 2020 havde vi planlagt 4 ture i den danske natur.

De fleste af turene måtte vi desværre aflyse på grund af Corona pandemien, vi nåede faktisk kun en tur til True Skov – Vinterens Hjerte

Lige nu tegner det til at vi kan genoptage aktiviteterne i Naturtræf, så her kommer programmet for foråret 2021.

For at være helt sikre – det kan vi jo godt nok ikke blive med den virus – men så næsten sikre, starter vi først op med den første tur til Maj.

Vi må også meddele, at vore mangeårige deltagere i Naturtræf udvalget – Karen og Asger Jensen – har meldt at de stopper i gruppen. Stor tak til Karen og Asger, som har været med længe og har planlagt rigtig mange ture. Vi håber at se Jer som deltagere i turene.

Det betyder også, at vi nu kun er to par tilbage i Naturtræf udvalget.

Vi vil gerne være tre par, så hvis I kender nogen, der kunne tænke sig at være med, så sig endelig til.

Vi håber at vi kan gennemføre, og vi glæder os til at se Jer alle sammen igen.

HUSK! Man skal ikke melde sig til Naturtræf, man skal bare møde op med godt humør og kaffe.

NB! Hvis I gerne vil have en mail når der er nyheder om Naturtræf, så send en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., skriv Naturtræf i emnefeltet

 

Fredag 7. Maj kl. 13.00

På denne tur skal vi til Tolløkke Skov i den sydlige udkant af Ebeltoft.

Skoven er en lille gammel skov fra 1700-tallet. Man finder den lige ved vejen til Ahl.

I skoven ligger Skovpavillonen, som tidligere var et meget populært traktørsted med beværtning og dans. I midten af 1980’erne overtog motorcykelklubben MC Humle stedet, der nu danner ramme om klubbens mange aktiviteter. Vi går en rute på ca. 2,5 km i skoven.

Fredag 4. Juni kl. 13.00

Denne tur går til området Mariendal/Vadbro Bæk ved Ajstrup syd for Aarhus.

I 2014 etablerede Aarhus Universitet en forsøgsskov med 40 små parceller tæt ved stranden. Vi ser og hører lidt om projektet og går herefter en tur i den gamle skov og tilbage langs stranden.

Heldags turen omkring 1. Juli annonceres senere.

Vi mødes ved Rosenbakkens indgang A kl. 13.00 medbringende kaffe og brød. Samkørsel i private biler. Der betales kr. 30,- til chaufførerne for kørslen.

Nærmere detaljer på opslagstavlen på Rosenbakken ca. 1 uge før turene.

Naturtræfudvalget

Helena og Jørgen Larsen - Lene og Claus Qvistgaard

2220 2426                          6150 8541                                                 

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.