Man kan blive hel ’høj’ af at synge sammen med andre – lyder påstanden.
Nu kan det afprøves i virkeligheden:

Brødrene Niels og Jørgen Dal søsætter et swing- og gospelkor i Skødstrup.
”Vi sætter fokus på en rar musikalsk oplevelse i øjenhøjde,” fortæller Jørgen.
”Der forudsættes ingen nodekendskab eller korerfaring – kun sanglyst- og glæde. Vi tager det, der kommer ind af døren,” supplerer Niels.

Koret henvender sig til alle over 18 år, og repertoiret vil være swing og gospel.
De to brødre har gennem flere årtier levet af musikken – Niels som pianist og underholder og storebror Jørgen som operasanger i Den Jyske Opera og som korleder.
Det skal nu ikke skræmme nogen – brødrene lover god sang og musik med glimt i øjet og gode vibrationer.
Der er risiko for højt humør og stigende endorfiner.

Fakta
Swing og Gospel foregår hver tirsdag kl. 19-21 hos Det Franske Hjørne, Skovlundvej 12, 8541 Skødstrup.
Der er planlagt 10 mødegange inden jul med start 17. september. Det koster 500 kr. pr. deltager.
Eventuelle spørgsmål kan stilles til Niels Dal, tlf. 4072 0541.

Af Niels Dal/redaktionen

Læs mere i 8541 -dit lokale blad (september 2019)

Vi anvender cookies for at sikre dig en bedre service på vores websted, og indsamle ikke personlige brugsoplysninger. Ved accept tillader du os at anvende cookies.